Kontakt/SMS på: 44 10 99 22

Gratis fragt ved køb for 699kr, undtaget foderposer

Vareture

Rugevejledning høns

Rugevejledning høns

Hvor skal jeg placere maskinen
Vi anbefaler den rigtige anbringelse af maskinen, helt fra start. Dette er vigtigt i forhold til et godt rugeresultat. Det kan også anbefales at tænde maskinen en 12-24 timer før du ligger rugeæg i maskinen. Dette for at opnå en stabil temperatur og fugtighed. For nogle giver det også muligheden for at blive fortrolig med fugtigheden over en periode. Det kan anbefales at placere maskinen ved stuetemperatur på 20-22 grader Celsius. En minimumstemperatur på MINDST 20 GRADER, samt løbende frisk luft uden træk fra vinduer, aftræk eller andet. Træk kan give store temperatursvingninger Et ventilleret kælderrum kan anbefales – eller en almindelig stue eller et bryggers uden træk. Det er ikke godt at placere maskinen, hvor solen ikke skinner direkte på rugemaskinen – og pas på, at denne står vandret. Fyrrum er ikke hensigtsmæssige – der er for tørt! Placeringen er også vigtig af hensyn til den summen(lyd) rugemaskinen har under rugeprocessen, derfor find en god placering fra starten, så den ikke skal flyttes til et andet rum undervejs

Retningslinier for udrugning af hønseæg:

Æggene skal både være friske og befrugtede. Anvend ikke æg, der er over 2 uger gamle. Så længe æggene indsamles i æggebakker til rugning, skal de vendes 2 gange hver dag, og de må ikke blive for kolde (10-15° er passende). Et godt råd til opbevaring inden rugning, er at lægge æggene i æggebakken med spidsen lidt nedad og så stil æggebakken eller æggebakkerne med den ene ende af bakken op på en anden æggebakke, sådan at æggebakkerne står skråt. Anvend kun æg fra voksne høns, som er i god sundhedstilstand, og som har fået tilstrækkeligt med vitaminrigt foder, samt grønt- og har haft gode forhold og rigelig plads – dette giver den bedste befrugtning. Det anbefales at kassere alle små(her kan du måske inden køb eller sortering kigge lidt ind på Danmarks Fjerkræavlerforening for racefjerkræ og nogle af de gængse racers gennemsnitlige æggestørrelser: http://racefjerkrae.dk/dffr/begyndertips/racevalg/  og unormalt formede samt knækkede, ruflede og tyndskallede æg. Start kun rugning af æg, som er rene og af normal størrelse, d.v.s. i forhold til den valgte race – du kan f.eks. også købe en æggevægt og vej hvert æg. Det anbefales ikke at ruge æg fra hønniker, som lige er kommet i lægning. Maks ruge- og klækketid er 22 dage.

Regulering:

Lad rugemaskinen være fuldt opvarmet mindst 12-24 timer (for at blive sikker på, at den er nøjagtigt reguleret), før æggene lægges ind. Og lad både rugemaskine og æg få rigeligt tid til at blive opvarmet efter indlægningen. Det sker, uden at nogen justering er nødvendig. Rør ikke temperaturknappen i den tid. Det er nødvendigt at holde nøje øje med varmen, medens maskinen varmes op – pas på, at varmen ikke går så højt, at termometeret sprænges – inden den opnåede temperatur er reguleret ind.

Temperatur:

Ved udrugning af hønseæg skal temperaturen være mellem 100 og 101 fahrenheit eller 37,5 til 37,9 celsius. Hvis Deres termometer er placeret inde i rugemaskinen, sørg så vidt muligt for at kunne aflæse den udefra gennem en rude. Mange køber et termometer og eventuelt en fugtighedsmåler for at kontrollere maskinens eget termometer og fugtighedsmåler. Så kan man justere maskinens temperatur og fugtighed, for at opnå den ideelle rugetemperatur

Indsætning af æggene:

Når man lægger æggene i maskinen, skal du sørge for at æggene lægges på siden med den spidse ende pegende ganske lidt nedad – mas ikke flere æg ind, end de let kan få plads og selvfølgelig ikke flere end maskinen er købt til, f.eks. 24 eller 49 æg. Et lille blyantsmærke på hvert æg: (dato på den ene side og et x på den anden side), vil hjælpe til, at ingen bliver glemt, når æggene skal vendes(Manuel vending). – Termometret skal opstilles således, at midten af den runde kviksølvkuglen står i højde med æggets overkant, benene på maskinens termometer kan som regel bøjes. – Det vil tage mindst 2-3 timer, efter at maskinen er varm, inden æggene har samme varme som maskinen. Rør ikke temperaturknappen i denne periode – åben ikke rugemaskinen den første dag!

Vending af æggene:

Æggene skal vendes én gang den anden dag og to eller tre gange daglig fra 3. til 18. dag. Husk æggene skal ikke vendes de sidste tre dage under klækningen. – At vende æggene gøres lettest ved at fjerne et dusin æg på midten af maskinen og rulle resten ind mod midten. Læg håndfladen på æggene og rul dem indad, indtil du er sikker på, at alle er blevet vendt – så tager du æggene, som er taget fra, og placerer disse rundt i yderkanten. Vær forsigtig, når De vender æggene. Pas på, at de ikke støder mod hinanden – for et pludseligt stød vil let rive de tynde blodårer over og forhindre kimen i at få en normal udvikling. Lad ikke nogle af æggene stå på enden, men læg dem alle ned og klem den spidse ende nedad. (Æggene skal kun vendes 1/2 omgang) Sæt et x på den ene side. Ved halvautomatisk vending skal man blot trække i rullebakken, så ruller alle æggene rundt på een gang. Ved vending af æggene tilrådes at bruge handsker, så sveden fra fingrene ikke lukker æggenes porer eller sikre en god håndhygiejne inden man vender æggene.

Afkøling, som svarer til hønen spiser og drikker:

Den første uges tid, hvor du vender æggene, vil dette være tilstrækkelig afkøling for æggene. Men hver dag efter den første uge skal æggene afkøles ca. 15 minutter daglig – indtil slutningen på den attende dag. Så længe æggene føles håndvarme, er der ingen fare for, at de bliver afkølet for meget.

Fugtighed:

Formålet med at give fugtighed i en rugemaskine er, at forhindre overdreven udtørring af den naturlige fugtighed i æggene – derfor er det umuligt at give noget fast skema for, fugtigheden der skal gives. Hvis rugemaskinen står i et fugtigt kælderrum eller i et værelse, hvor der er tilstrækkelig naturlig fugtighed, er det ikke nødvendigt at tilføre ekstra fugtighed – men hvis rugemaskinen anvendes i et tørt klima eller i et tørt værelse, skal der tilføres vand i renderne i bunden af maskinen. Flere og flere er begyndt at såkaldt tørruge, det vil sige ikke tilføre fugt de første 17 dage, for derefter at tilsætte fugtighed i niveauet 65-70% de sidste 3 dage af klækningen. Dette er som sagt smag og behag. Vi har selv god erfaring med tørrugning. Det vigtigste er at undersøge luftblæren i æggene. Når De gennemlyser æggene, som kan ske ca. dag 7 for lyse æg og dag 9-10 for mørke æg, for at konstatere befrugtningen – Hvis muligt se også efter størrelsen af luftblæren i ægget. Hvis denne er for stor, skal der sørges for ekstra fugtighed. Dette gøres ved at fylde vandrenderne med lunkent vand. Hvis en fugtighedsmåler bliver anvendt for at konstatere den relative fugtighed, da skulle den være ca. 55% under rugeperioden og ca. 65%-70% under klækkeperioden. Det lader sig gøre at oversprøjte æggene med varmt vand den 18. dag(en almindelig blomsterbestøver kan bruges, HUSK at bruge varmt vand!), hvis det er nødvendigt at rejse fugtighedsgraden. Men luftblærens størrelse er den bedste metode at konstatere, hvorvidt der er passende fugtighed. Hvis det drejer sig om hvidskallede, klare æg, kan de »lyses« allerede 6. eller 7. dag – men hvis det drejer sig om mørkskallede æg som af Plymout Rock, er det ikke umagen værd at forsøge før 8. eller 9.dag. – Rummet skal være fuldstændigt mørklagt, for at du kan se klart: Hold ægget op mod æglyseren med den runde (tykke) ende øverst og kig gennem siden af ægget, medens du drejer det langsomt rundt i hånden. Hvis ægget er befrugtet, vil en mørk lille plet med en mængde af små blodårer (som udstråler i alle retninger) svømme rundt indeni ægget – dette kaldes fosteret.
Hvis befrugtningen har været utilstrækkelig, vil fosteret allerede på 6. dag være dødt, og blodårene vil være samlede som en streng af blod ud mod æggeskallen – alle sådanne æg samt alle æg, der er helt klare, bør straks fjernes fra rugemaskinen. Når De »lyser« æggene for befrugtning, se så meget nøje efter luftblærens størrelse (denne fremkommer ved fordampning fra ægget). Næste æglysning skal finde sted på den 14. dag efter indlægningen af æggene. Nogle af de fostre, som ved første lysning så ud til at være godt befrugtede, kan godt nu være blevet svage eller døde. Disse, samt alle »blodæg«: æg med blodpletter eller blodringe skal straks tages fra, for at de ikke skal forpeste luften i rugemaskinen.
Rugevejledning   Aeg forloeb

Klækning:

Efter at æggene er vendt den 18. eller 19 dag, forsøg at undgå at åbne rugemaskinen de sidste 3 dage under klækningen, da fugtigheden ellers kan falde rigtig meget i maskinen – dog undtages, hvis maskinen løber tør for vand, og må påfyldes ny portion, men låget skal lægges på igen så hurtigt som muligt. I almindelighed vil det tage 21 dage at udruge kyllinger – men hvis det er kraftige, godt befrugtede æg, vil klækningen ofte begynde allerede den 20. dag. Hvis nogle af æggene er sene til at klække, og du ønsker at tage allerede udrugede kyllinger ud af rugemaskinen – da bør dette ske i et varmt rum- således at kyllingerne ikke bliver forkølede, eller de endnu ikke klækkede æg bliver kolde. Hvis det ser ud til, at nogle af de endnu ikke klækkede æg godt kan klække, da fortsæt med klækningen også 22. dag. Du skal ikke forvente yderligere klækning efter 22. dagen og hvis det sker er det ikke altid sunde dyr. Når klækningen er overstået, skal kyllingerne flyttes til en varm kyllingemor – men undgå at give dem vand eller foder, indtil de er 48 timer gamle. Hvis det kniber for kyllingerne at tørre efter klækningen, og klækningen ellers er overstået, skal man løfte låget af maskinen – lægge et par pinde eller lignende tværs over maskinen og derefter låget ovenpå, så der kan komme lidt ekstra luft ind til tørring af kyllingerne. Husk at rengøre rugemaskinen efter brug med desinfektionsmiddel og stille den på et tørt sted, da dens termostat ikke tåler fugt.

Specielle ting at erindre:

1. Lad være med at stille på temperaturskruen efter isætning af æg, undtagen det er helt nødvendigt, da maskinen vil arbejde dårligt, hvis temperaturen stilles hele tiden under rugningen 2. Hvis maskinen ikke varmer, så se omhyggeligt efter, om de ikke skulle have glemt at slå strømmen til – eller om stikket er gledet ud – eller lignende ting – måske er sikringen slået fra eller strømmen borte fra ledningsnettet. 3. Forsøg aldrig at lægge flere æg i maskinen, end maskinen kan tage – alle æg skal kunne ligge ned. 4. Hold æggene rene. Sved fra hænderne eller snavs af ligegyldig hvilken slags, gør stor skade, idet snavset lukker porerne i æggeskallen og forhindrer fosteret i at ånde. 5. Forsøg at holde temperaturen mellem 100-101° F/37,5-37,9° celsius 6. Hvis der dør mange kyllinger – fordi de ikke kan komme ud (ved egen hjælp) er det tegn på lav vitalitet hos moderhønsene – og det vil være klogt at tage æg af mere livskraftige høns til de fremtidige rugninger. 7. Vær sikker på, at den elektriske strøm er på 220 volt. 8. Og husk, at det allervigtigste er livskraftige, godt befrugtede æg. 9. Husk at rengøre rugemaskinen efter brug og stille den på et tørt sted, da dens termostat ikke tåler fugt 10. lad være at lege jordemoder undervejs, f.eks når kyllingerne har “slået” hul på ægget(stjerne). Kyllinger kan sagtens være op til 24 timer om at komme ud ægget. Hvis du leger jordemoder, risikerer du at kyllingen ikke når at få “spist” blommen inden den kommer ud 11. Tålmodighed, tålmodighed tålmodighed! Printvenlig version: https://bakkegaardens.com/wp-content/uploads/2019/02/Rugevejledning.pdf  
Fri fragt hele DK

På alle ordrer over 699/1999

14 dages fuld returret

14 dages Penge tilbage garanti

Fuld garanti

Fuld garanti i.h.t. købeloven

100% Sikkert køb

MasterCard / Visa

Om
Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev!

Nyhedsbrev abonnement

Please wait...

Tak fordi du skrev dig på listen!

%d bloggers like this: