Vitaminernes vigtighed

Vitaminernes vigtighed, herunder mineralers funktion for fjerkræKlaus vitamin ade

Vitamin A:

Vitamin A er nødvendigt for at hjælpe kyllingernes vækst og sørge for at voksne fugle kan opretholde et løbende godt helbred, ægproduktion og sunde rugeæg. En alvorlig vitamin A-mangel kan give fugle kronisk luftvejssygdomme, forkølelse eller anden tilsvarende sygdomme/diagnoser. Vitamin A mangel kan give udflåd fra den ene eller begge næsebor, hævelse af ansigtet omkring øjnene, og øjenlågene kan limes sammen ved udflåd fra dem; gulhvide, runde, osteagtige pletter på størrelse med en knappenål kan ses i mund og hals. De samme symptomer er også forårsaget af nogle almindelige forekommende fjerkrævirus eller sygdomme.

Det er særlig vigtigt for jer, der opdrætter kalkuner, at bemærke, at A-vitamin kræves dobbelt så meget af denne fugl sammenlignet med en kylling.

B-Vitaminerne(gruppen):

B-vitamin er opdelt i flere forskellige grupper.

Den, der er af interesse for fjerkræfolket, er vitamin B-1, også kendt som thiamin. Mangel på B-1-vitamin involverer nervesystemet, og unge fugle vil sandsynligvis blive påvirket. Berørte høns/fjerkræ viser svaghed, især i benene, med vægttab til følge, manglende koordinations-evne og rykkende bevægelser i nakke og ben.

B-2 Vitaminets(Riboflavin) funktion eller indflydelse, hvis fjerkræet mangler B-2 vitaminer, Curly Toe lammelse, dårlig vækst og dårlig ægproduktion

Riboflavin mangel(B2 vitamin mangel)

Curly toe lammelse er forårsaget af riboflavin (vitamin B2) mangel hos unge kyllinger. Det er et af de mest karakteristiske tegn forbundet med vitaminmangel, hvilket resulterer i at kyllingerens tæer krøller/krummer. Tilstanden med riboflavin mangel påvirker kyllingernes/kalkunernes nervesystem på grund af en såkaldt perifer nerveskade, som kommer af degeneration af iskiasnerven (nerverne langs bagsiden af ​​kyllingens ben ned til foden). Skaden kan helbredes, hvis den behandles hurtigt, men i langvarige tilfælde, hvor behandlingen ikke sker eller bliver forsinket, bliver tilstanden permanent hos kyllingen/kalkunen. Curly toe(krølletå) lammelse forekommer ofte hos kyllinger, der fodres med udløbet eller forkert opbevaret startfoder, eller som opdrættes fra forældredyr med en riboflavinmangel.

Kyllinger, der får et B-2/riboflavin-mangelfuldt foder, begynder at vise tegn på krøllede tæer ca. 8 til 14 dage efter udklækningen. De udvikler langsomt progressiv symmetrisk parese startende med indledende tegn på nedsat vækst(på trods af god appetit), svaghed og undertiden diarré. Berørte kyllinger bliver snart tilbageholdende med at bevæge sig, efterfulgt af intermitterende bøjning og indad krølning af tæerne. Uden brug af benene begynder musklerne i benene at “smuldre” og kan i sidste ende strække sig udad fra under kyllingens krop. I avancerede stadier af denne tilstand ses kyllinger oftere hvile på deres haser og forsøger at gå så lidt som muligt. Det er på dette senere tidspunkt, at kyllinger er i høj risiko for at dø af sult på grund af manglende evne til at nå mad- eller vandtrug eller fra at blive trampet på af andre kyllinger.

Tilstanden kan dog stadig behandles, da kyllingens perifere nerver er i stand til hurtigt at regenerere, når riboflavin-niveauet er gendannet.

Ernæringsmæssige riboflavinkrav til kyllinger svinger afhængigt af genetik, vækststadium, miljøforhold, aktivitetsniveau, sundhedsstatus og andre diætkomponenter og syntese. Riboflavinkravene er højest for nyklækkede kyllinger og for kyllinger, der anvendes til avl. NRC(National Research Council) (1994) anbefaler, at fjerkræarters behov for riboflavin er 1,8 – 4 mg / kg foder. Imidlertid har nyere undersøgelser fundet, at NRC’s anbefaling ikke er tilstrækkelig til moderne racer af kyllinger, opdrættere eller voksende kyllinger. Alle kyllinger skal have en diæt med et minimum af riboflavinindhold på 4,4 mg / kg (2,0 mg, men de anbefalede riboflavinniveauer baseret på forskning er som følger:

Alder/Livscyklus                        

  • Nyklækkede kyllinger (0 – 10 uger) 6 til 7 mg/kg
  • Ungdyr/hønniker (10 – 20 uger) 5 til 6 mg/kg
  • Æglæggende høns (Akiv æglægger) 5 to 7 mg/kg
  • Avlsdyr (20 uger eller ældre)* 10 to 12 mg/kg
  • Slagtekyllinger (0-18 uger) 6 to 8 mg/kg
  • Slagtekyllinger(avlsdyr) (19 uger eller ældre) 12 to 16 mg/kg