Pasningsvejledning-Nye kyllinger

pasningsvejledning-nye kyllingerPasningsvejledning-nye kyllinger

PLEJE OG PASNING af dine nye kyllinger.

Vælger man dyr som hobby, må man gøre sig klart, at man får at gøre med levende dyr, som kræver lidt mere end 5 minutter om dagen, specielt de første 3-4 uger og op til 8. – 9. ugen skal man være over kyllingerne dagligt

I dette tilfælde med dyr, der ikke selv kan finde føde, de har brug for og som de har brug for hele tiden, såkaldt ad libitum.

Dette bør naturligvis tages meget nøje med i overvejelsen, selvom kyllinger, ænder og kalkuner ikke stiller de helt store krav, blot de får deres daglige vand og foder
Kyllingerne og ænderne kan heller ikke selv gøre rent i deres “bolig”, som vi stiller til deres rådighed og derfor er det også helt nødvendigt, at deres kyllingehus er rent og ordentligt

Kyllingehuset skal gøres rent løbende, minimum cirka 1 gang om ugen, vand og foder-trugene skal gøres rene og med appetitligt og duftende foder.
Alle kan passe kyllinger, men naturligvis kræver det en vis omtanke og ikke blot give et startfoder kritikløst. Dette er både for dyrt og uhensigtsmæssigt overfor dyrene, der skal have et godt vitaminrigt og alsidigt foder, der kan købes færdigblandet til alle stadier af kyllingernes levealder, helt op til begyndende æglægning

Pasningsvejledning-nye kyllinger

Den første uge/kyllingerne tages ud af rugemaskinen:

Kyllinger har en naturlig mekanisme der siger at de skal søge føde og vi viser 3-5 styks, hvor vandtruget er og derfor kan de vise de resterende hvor vandet er, da høns er flokdyr

De kommer til at gå på en bund af den gode: Kyllingegrit med kul

De første 8-12 timer får de æggefoder: Versele-Laga Colombine Optimal-Start 25, 5kg

Efter cirka 12 timer får de almindeligt startfoder: Gold 1 crumble startfoder, 20kg til de er cirka 10 uger gamle. Startfoderet er tilsat lidt af den gode Hønseslik #1 for at give dem nogle gode olier, som hjælper på deres fordøjelse/tarmsystemet

Efter dag 1 blander vi kyllingegritten med den gode bundstrøelse: Easy-Way strøelse mellemfin, 16kg for at sikre et tørt miljø og er særligt godt for fodbefjerede kyllinger som dværgsilkerne og vores Maraner, men her undgås forstoppelse/dårlig afføring som evt sætter sig som en prop i enden

Den første uges tid har de cirka 32-35 graders varme under kyllingemoderen

Uge 2:

De får fortsat Gold 1 startfoder og lidt æggefoder i ny og næ

Rent og tørt bundmiljø

Her kan man også give dem en græstørv, for at stimulere deres immunforsvar, deres trivsel og skrabemuligheder

Hele tiden adgang til kyllingegrit

Varmen er nu sat ned til cirka 30-32 grader under varmlelampen/kyllingemoderen

Uge 3:

Kyllingerne fortsætter på Versele Laga Gold 1 startfoder

Rent og tørt bundmiljø

Fortsat adgang til kyllingegritten

Varmen er nu sat ned til ca. 25-27 grader

Uge 4: 

Kyllingerne fodres stadig med Gold 1 startfoder

Får lidt æggefoder og lidt tørrede melorme

Rent og tørt bundmiljø hele tiden

Husk kyllingegritten i bunden

Varmen er nu sat ned til ca. 22-23 grader

Uge 5:

Kyllingerne spiser stadig Gold 1 startfoder

Får lidt æggefoder, lidt tørrede melorme og lidt hønseslik

Fortsat kyllingestrøelsen og kyllingegrit

Varmen kan nu være omkring 20 grader

Kyllingerne kan i nogle tilfælde være fuldfjerede/have rigtige fjer og man kan afhængig af årstid lukke dem helt ud, så længe de har læ/tørt sted de kan søge læ/ly

Generelt omkring temperatur til kyllingerne undervejs:

Hvis de klumper sig meget sammen under kyllingemoderen/varmeplampen kan de have det for koldt. Sæt pladen eller lampen lidt ned!

Hvis de til gengæld er meget spredt rundt om varmelampen, har kyllingerne det for varmt og overvej at hæve pladen/lampen lidt.

Kyllinger skal altid kunne søge væk fra kyllingemoderen/varmelampen!

 

Generelle råd omkring foder, opvækst indtil de når æglægningsalderen

Startfoder og voksefoder til kyllinger, der er til cirka uge 20-22 er fuldt fjersatte – kan overgå til almindeligt æglægningsfoder (æglægningsfuldfoder) elller som tilskudsfoder – kornfoderet.

Her kan man blande de forskellige kornsorter, og de mest almindelige er hvede, byg og havre og i vintertiden også majs.
Den daglige kost kan altid suppleres med lidt fra husholdningen, hvor der hver dag kasseres noget, og dette er – tilberedt på den rette måde – er en lækkerbisken for hønsene. Hønsene kan jo også blive trætte af for ensartet kost dag ud og dag ind.

Rådet er derfor, foder med omtanke og få råd og vejledning, der hvor man eventuelt køber dyrene, den dag man sætter sig for , at starte med et hønsehold – stort eller lille.

En af de vigtigste ting er: der må aldrig mangle rent drikkevand i rene drikketrug.

Er der problemer? – så er det bedste råd altid at henvende sig i den i lokale klub, dyrlægen eller en erfaren avler.

Vi står selvfølgelig til rådighed, hvis der skulle opstå tvivl eller usikkerhed.

Udrugning ved høne:
Den sjoveste form for udrugning af kyllinger sker med en skrukhøne og det kræver kun, at du er omhyggelig med redeplads og foder.
En høne bliver ofte rugelysten (skruk) efter, at den har lagt et vist antal æg.
Antallet af skrukperioder varierer fra race til race. I regelen er de såkaldte svære racer de bedste rugere og kyllingeførere.
En høne ruger gerne på 12-14 æg for store racer og 8-10 styks for dværgracernes vedkommende, og alle hønseracer ruger normalt 21-28 dage, hvorefter kyllingerne klækker af de befrugtede æg.
Alle høns kan ruge, hvis de bliver skruk – både de store høns og de mindste dværghøns kan ruge kyllinger ud og være kyllingefører.

Du vil opleve at skrukhønen ligger meget vedholdende på rugeæggene i perioden og du vil måske blive bekymret for om hønemor får mad og drikke. Skrukhønen går som regel af reden een gang om dagen, hvor hønen vil spise, nette sig og lave een stor skrukprut, så bliv ikke bekymret hvis du ikke oplever hun går fra reden. Skrukhøner kan godt tabe lidt vægt undervejs og se lidt afpillet ud, specielt på brystet, hvor hun typisk tager fjer fra til reden.

Pladsen/kyllingegårdens placering til kyllingerne:
Bør være et rent, trækfrit rum med et godt lag skarpt, tørt sand og en god strøelse. Strøelsen bør IKKE være spåner, da de ikke er hensigtsmæssige for kyllingernes fordøjelse! Med en rumtemperatur på 15 – 18 , samt frisk luft, luften i rummet må ikke blive for tør.
Der må ikke være høj fugtighed i rummet hvor kyllingerne skal opholde sig, sand og strøelsen skal være tørt, eller bliver underlaget for kyllingerne hurtigt surt og kan give gode vækstbetingelser for E Coli og coccidiose, så hold med området rundt om drikketrug og generelt hvordan er strøelsens/bundlagets beskaffenhed

Kyllingemødre:
Bruges hønen, der har udruget kyllingerne som kyllingefører, er der som regel ingen problemer, da hun gerne er omhyggelig med sine kyllinger, hun lærer dem hurtigt at spise og drikke samt varmer dem, når de har behov for det. Ikke mindst i starten er dette meget vigtigt.
Er der udruget i rugemaskine, må der en kunstig kyllingemoder/varmnelampe til. En kyllingemoder kan bestå af en god stor kasse med en varmepærer (keramisk pære) i en passende højde, så varmen spredes ud i hele kassen. Der skal være en temperatur under pæren på 32 – 34 .
I kassen anbringes der kun sand/grit i et godt lag. Lige udenfor varmekassen anbringes fodertrug og vandtrug, så kyllingerne skal ud af kassen for at spise. Man lærer i starten kyllingerne at spise ved at kradse let i sandet og fodertruget med en finger. Små bankelyde er noget som minder kyllingerne om skrukhønens adfærd og er en lyd de genkender, når de skal lærer at spise. Det er morsomt at se, hvor hurtigt de lærer, hvad denne lyd betyder.

Det er altid fornuftigt at rådføre sig med og bede om råd ved den opdrætter du købte æg eller kyllinger fra.

Du har købt nye skønne racehøns.

Der er tale om en levende hobby.

Vi kan anbefale meldelmskab af Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl som er en landsdækkende forening for folk med fjerkræ som hobby. Dffr har, fordelt over hele landet, mange lokale fjerkræklubber.

Foreningen og klubberne arrangerer mange udstillinger, ungdyrsdage, møder, foredrag og andre aktiviteter omkring fjerkræ – alt dette har du adgang til som medlem i foreningen.

Pasningevejledning-nye kyllinger version 1.0